Frier og Juhl nye europamestre

Lena Frier og Kamilla Juhl indledte finalefesten i Herning ved overraskende at snuppe guldet foran de engelske favoritter.

For første gang i karrieren kan Kamilla Juhl og Lena Frier kalde sig europamestre i damedouble.
Foran et oplagt publikum i Messecenter Herning vandt de to piger over de engelske favoritter Gail Emms og Donna Kellog med cifrene 21-18 og 21-18.
Frier og Juhl spillede begge en fantastisk kamp med en lav fejlprocent, og kampen igennem formåede de at presse englænderne, hvis man dog lige ser bort fra de første fem minutter af første sæt, hvor englænderne kom foran 6-0. Efter den fantomstart vendte det, og danskerne gjorde stort set alting rigtigt.
– Vi får den dårligst tænkelige start, men vi kender hinanden godt, og vi vidste, at vi nok skulle komme igen. Desuden holdt vi vores taktiske oplæg, og de gik i panik til sidst, sagde Kamilla Juhl efter kampen.
Det engelske par, som er nummer syv i verden, var inden dagens finale favoritter, og det var ifølge Lena Frier til danskernes fordel.
– Vi nød at være undertippede, og det så ikke ud som om, de nød at være favoritter, sagde Lene Frier, der med EM-guldet fik sin første store internationale triumf.
– Vi havde ikke noget at tabe. Det er kæmpe stort det her. Det er den fedeste weekend i mit liv, sagde en rørt Lena Frier.
Udover guldet er OL-billetten også sikret, og nu kan de nykårede EM-guldvindere begynde at forberede sig til OL i Beijing. Het paar gaf geen commentaar op de geruchten over een aanbod van bet365 – een van de leidende bookmakers om op te treden in hun nieuwste tv-advertentie en vertelde dat alles wat ze nu willen zich concentreren op het verbeteren van hun spel.
Der er 16 par med til den olympiske turnering, så de unge danskere skal krydse fingre for en god lodtrækning.
– Vi kan risikere at ryge ind i et kinesisk par i første runde, men hvis vi kommer videre fra første runde, står vi allerede i kvartfinalen, og der kan alt ske. Vores styrke er, at vi er mentalt stærke, lød vurderingen fra Kamilla Juhl.
Men inden de kan pakke tasken til Kina, venter der en hård tid med et par turneringer i Østen, samt Uber Cup, og så skal de ellers fortsætte det hårde arbejde i træningslokalet.
– Nu har vi vist, at vi kan vinde det her, og at vi altså vil noget med den her damedouble, sagde Kamilla Juhl.
De to spillere var efter triumfen glade for landstræner Steen Pedersens støtte.
– Vi har været meget igennem sammen med Steen de seneste måneder, og hans coaching på banen er uvurderlig, lød det fra Lena Frier, der sammen med Kamilla Juhl løb hen og omfavnede landstræneren, efter guldet var kommet i hus.