Ex-verdensmestre kan nu også kalde sig EM-mestre

Jonas Rasmussen og Lars Paaske levede op til favoritværdigheden og vandt EM-finalen over landsmændene Jens Eriksen og Martin Lundgaard.

De har i forvejen et verdensmesterskab stående på deres badminton-cv. Og når de i aften vender hjem til København, kan de også skrive et europamesterskab på cv’et.

Jonas Rasmussen og Lars Paaske levede nemlig op til favoritværdigheden, da de i to sæt besejrede de tre-dobbelte EM-guldvindere Jens Eriksen og Martin Lundgaard.

Det blev som forventet en tæt kamp mellem de to finaleseedede par, men de to veteraner var reelt aldrig i nærheden af sejren. Første sæt endte 21-19, mens andet sæt sluttede 21-16.

– Det bliver en rodet kamp, som bærer præg af, at vi kender hinanden godt. Der bliver meget ping-pong, hvor serven skifter mellem os, men vi havde troen på, at vi kunne vinde, sagde Jonas Rasmussen efter sejren.
EM-guldet giver Paaske og Rasmussen en tro på, at de kan være med til at spille om medaljer ved OL – hvis de altså bliver udtaget.
– Det er ikke afgjort endnu, men jeg tror på, at vi er blandt de to par, som landstræneren udtager. Vores sejr i dag beviser, at vi er et par, som er værd at satse på, sagde Jonas Rasmussen.

Samme opfattelse havde makkeren Lars Paaske.

– Det betyder meget at vinde en EM-medalje på hjemmebane – og det er en super optakt til OL, som vi forhåbentlig skal med til. Vi har leveret gode resultater på det sidste, sagde Lars Paaske. Konkurrencen mellem de tre stærke danske herredoubler er på sit højeste inden det i maj afgøres, hvem der skal repræsentere Danmark i disciplinen ved OL.

-Man kan tydeligt mærke på træningen, at det snart bliver afgjort. Man giver sig 100 procent, når vi spiller kampe mod hinanden. Man vil helst ikke tabe, forklarede Lars Paaske, der dog ikke mener, at det er skidt, at der er den tilspidsede situation.

– Vi bliver presset af det, og det giver en god ballast. Og det er ikke sådan, at vi er rivaler uden for banen. Vi hjælper stadig hinanden, og det bliver vi også nødt til, hvis Danmark stadig skal være med langt fremme i herredouble, sagde Lars Paaske.
Dagens tabere Jens Eriksen og Martin Lundgaard tror trods nederlaget stadig på, at de kan komme med til Beijing.

– Der er ingen tvivi om, at i OL-sammenhæng ville det være bedre, hvis vi havde vundet, men vi tror stadig på, at vi kan vinde medaljer i Beijing, og det må være det, som landstræneren udtager efter, sagde Martin Lundgaard.

Frier og Juhl nye europamestre

Lena Frier og Kamilla Juhl indledte finalefesten i Herning ved overraskende at snuppe guldet foran de engelske favoritter.

For første gang i karrieren kan Kamilla Juhl og Lena Frier kalde sig europamestre i damedouble.
Foran et oplagt publikum i Messecenter Herning vandt de to piger over de engelske favoritter Gail Emms og Donna Kellog med cifrene 21-18 og 21-18.
Frier og Juhl spillede begge en fantastisk kamp med en lav fejlprocent, og kampen igennem formåede de at presse englænderne, hvis man dog lige ser bort fra de første fem minutter af første sæt, hvor englænderne kom foran 6-0. Efter den fantomstart vendte det, og danskerne gjorde stort set alting rigtigt.
– Vi får den dårligst tænkelige start, men vi kender hinanden godt, og vi vidste, at vi nok skulle komme igen. Desuden holdt vi vores taktiske oplæg, og de gik i panik til sidst, sagde Kamilla Juhl efter kampen.
Det engelske par, som er nummer syv i verden, var inden dagens finale favoritter, og det var ifølge Lena Frier til danskernes fordel.
– Vi nød at være undertippede, og det så ikke ud som om, de nød at være favoritter, sagde Lene Frier, der med EM-guldet fik sin første store internationale triumf.
– Vi havde ikke noget at tabe. Det er kæmpe stort det her. Det er den fedeste weekend i mit liv, sagde en rørt Lena Frier.
Udover guldet er OL-billetten også sikret, og nu kan de nykårede EM-guldvindere begynde at forberede sig til OL i Beijing.
Der er 16 par med til den olympiske turnering, så de unge danskere skal krydse fingre for en god lodtrækning.
– Vi kan risikere at ryge ind i et kinesisk par i første runde, men hvis vi kommer videre fra første runde, står vi allerede i kvartfinalen, og der kan alt ske. Vores styrke er, at vi er mentalt stærke, lød vurderingen fra Kamilla Juhl.
Men inden de kan pakke tasken til Kina, venter der en hård tid med et par turneringer i Østen, samt Uber Cup, og så skal de ellers fortsætte det hårde arbejde i træningslokalet.
– Nu har vi vist, at vi kan vinde det her, og at vi altså vil noget med den her damedouble, sagde Kamilla Juhl.
De to spillere var efter triumfen glade for landstræner Steen Pedersens støtte.
– Vi har været meget igennem sammen med Steen de seneste måneder, og hans coaching på banen er uvurderlig, lød det fra Lena Frier, der sammen med Kamilla Juhl løb hen og omfavnede landstræneren, efter guldet var kommet i hus.

Første EM-guld til Jonassen

Kenneth Jonassen var sikker i sin sag, da han hjemtog sit første EM-guld. Foran hjemmebanepublikummet i Herning Messecenter vandt han 21-13, 21-16 over talentet Joachim Persson.

Kenneth Jonassen– Kenneth du er gud!
Sådan lød det fra hjemmebanefavorittens fanklub under EM-finalen i Messecenter Herning.
Om Kenneth Jonassen virkelig er gud kan betvivles, men en ting er sikkert: Herningenseren kan for første gang i karrieren kalde sig for europamester.
– Det er helt vildt fedt at blive europamester foran sit hjemmepublikum, sagde Kenneth Jonassen lige efter triumfen

Dominerende fra start til slut
Finalemodstanderen, Joachim Persson, havde haft en udmattende vej til EM-finalen, mens Kenneth Jonassen ikke havde afgivet mere en 14 point i nogle af sine kampe. Netop derfor var en overraskende sejr til Persson endnu mere usandsynlig, end hvis begge spillere havde været helt friske. Og Kenneth Jonassen var da også dominerende fra kampens start. Selvom Persson i perioder pressede storfavoritten, var Jonassen hele tiden foran på pointtavlen, der efter kampen viste 21-13, 21-16.
– Jeg vidste, at jeg skulle være på ham hele tiden, for Persson er ekstrem skarp, når han får lov, udtaler Kenneth Jonassen og uddyber.
– Vi har trænet meget sammen, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at holde ham nede. I dag føler jeg, at jeg har styr på sagerne…
Kenneth Jonassens finalemodstander pegede på servesituationerne, som et af de punkter, hvor veteranen satte styringen.
– Jeg føler, at jeg er med i mange dueller, men det er de små ting, der afgør det. Specielt når jeg server sætter han et rigtig hårdt pres på mig, og det gør det svært at scorer point, fortæller Joachim Persson.

Guld til medaljeskabet
Kenneth Jonassen har tidligere i karrieren fejret store triumfer, men at få tilføjet en EM-guldmedalje til samlingen betyder alligevel meget for danskeren.
– Sportsligt rangerer Super Sereies-sejrene højere, men når jeg en gang kigger tilbage på karrieren er en EM-guldmedalje rigtig stort, fortæller Kenneth Jonassen, der tidligt meldte ud, at han var favorit til guldmedaljen.
– Jeg har lagt mig selv under et stort pres, men det har jeg kunne bruge positivt.
Joachim Persson har nu både vundet bronze og sølv ved EM, og han håber, at kunne tage det sidste skridt op ad præmiepodiet.
– I dag var det den rigtige, der vandt, men snart bliver det en anden, der vinder, afslutter Joachim Persson kækt.
Se alle resultater fra EM, klik her

Gade imponeret over danske EM-præstationer

Peter gade var i dag tilskuer til EM-semifinalerne, og selvom han måtte melde afbud til turneringen, kan han alligevel glædes over de danske præstationer.

Peter Gade måtte melde afbud til EM på grund af problemer med lungebetændelse og et brækket ribben, og han måtte derfor nøjes med at være tilskuer til dagens semifinaler. Og han kunne lide, hvad han så.
– Jeg synes generelt, det er imponerende, at Danmark kan blive ved med at holde de andre europæiske lande bag sig, for de har udviklet sig rigtig meget, fortæller Peter Gade, der glædede sig over sine aftageres succes.
– Jan Ø. Jørgensen og Joachim Persson har lige pludselig stået i en situation, hvor det må forventes, at de kommer langt til et stort mesterskab, og det er et stort pres. Men de har klaret det flot og spillet nogle rigtig gode kampe.

Gade er i bedring
Peter Gade er naturligvis ærgerlig over ikke at kunne deltage i EM, men han glæder sig samtidig over fremgang i sin skadessituation.
– Jeg er i gang med et genoptræningsforløb, og det forløber planmæssigt. Jeg regner med at kunne træne helt normal fra næste uge.
– Det gælder om ikke at presse citronen, og det er også derfor, at jeg ikke spiller her ved EM, siger Peter Gade, der håber at kunne deltage i Thomas Cup i midten af maj.

HEAD – Ny magtfaktor indenfor badmintonudstyr

headHEAD, der er officiel sponsor for Danmarks Badminton Forbund, gik ind i badminton i 2006. I sommeren 2007 lancerede HEAD den fulde kollektion med ketsjere og fjerbolde i verdensklasse, sko, tilbehør og tøj. Firmaet, der er kendt fra tennis og skisport, indgik samtidig med lanceringen en sponsoraftale med DBF. HEAD vil bredest muligt ud med noget af verdens bedste udstyr.

HEAD er allerede etableret som markedsledende inden for ski og tennis. Det er derfor en international ketsjergigant, der nu også vil levere noget af verdens bedste materiel til badmintonspillere. I den forbindelse valgte de DBF som platform:
– Danmark har en god tradition inden for badminton. Der har været mange store resultater gennem tiden, siger Bettina Løvstrøm, marketingschef for Primetime Nordic, den danske distributør af HEAD.

HEAD har noget af verdens bedste udstyr til badmintonspilleren. De unikke kompetencer, der er erhvervet gennem forskning, udvikling og produktion af ketsjere gennem 50 år kommer nu badmintonspillerne til gode. Udover ketsjere rummer badmintonlinien også sko, beklædning og fjerbolde.
– Vi vil nå alle. Vi har ketsjere til begynderen og elitespilleren, fortæller Bettina Løvstrøm, og fremhæver Metallix 10000 Tour-ketsjeren, som er lavet i et af verdens letteste materialer i forhold til dets styrke.
– Det er vores super ketsjer, fortsætter hun.
At nå bredest muligt ud er HEAD’s ambition, og man ønsker fortsat at bygge markedet op. I forbindelse med sponsoraftalen med DBF indgik HEAD også to individuelle aftaler med Mathias Boe og Carsten Mogensen. De kommer i selskab med en række af spillere, der sponsoreres af HEAD, hvoraf de to mest kendte er britiske Anthony Clark og Donna Kellogg. Udover de individuelle aftaler sponserer HEAD også den nykårede vinder af Badmintonligaen Greve Strand.

Billetsalget til Europamesterskaberne 2008

Billetter til Europamesterskaberne 2008 i badminton kan købes på BilletNet.dk, på 70 15 65 65 eller ved at gå på dit lokale BilletNet posthus.

 

Dato Dag Pris Voksen Pris Barn
12. Lørdag Holdturnering:

95

50

13. Søndag

95

50

14. Mandag Semi

125

95

15. Tirsdag Finale

150

95

16. Onsdag Individuelt:

95

50

17. Torsdag

95

50

18. Fredag Kvart

150

95

19. Lørdag Semi

150

95

20. Søndag Finale

175

95

Nedenfor følger information om priser på partoutkort og diverse rabatter:

  Pris Voksen Pris Barn
Partout-kort Holdturnering

350

200

  Individuelt

500

300

  Alle dage

800

450

   

 Rabat-ordninger  

  Grupper à 20-40

15% rabat

15% rabat

  Grupper o. 40

20% rabat

20% rabat

  Licensspillere

15% rabat

15% rabat

Klubrabat

10% rabat

10% rabat